TROUBLE CATS

Lørdag 27. august 2022

ifm. Vejle Fjordfestival 2022 på Vejle Lystbådehavn


Se TV Lillebælts reportage fra denne dag her:

https://tvlillebaelt.dk/frivilligheden-blev-hyldet-til-fjordfestival/


Trouble Cats er tilbage

Blues & rootsrock-bandet Trouble Cats fik som mange andre bands ryddet kalenderen i foråret 2020 på grund af corona.


Nu er Trouble Cats tilbage og mere end klar!


Katte har som bekendt mange liv, og det gælder også Trouble Cats.

Efter en ufrivillig pandemipause er bandet nu på banen igen.


Blues & rootsrock-bandet Trouble Cats hvæsser kløerne og har fine anmeldelser i bagagen.

I mere end 30 år har Trouble Cats været en del af toppen af den danske bluesscene. Bandet beviser, at katte har mange liv og er sprudlende som aldrig før. Med originale sange, et tæt sammenspil og en udadvendt liveoptræden er Trouble Cats garant for en publikumsoplevelse i særklasse – de seneste to år og har Trouble Cats spillet massevis af succesfulde koncerter på spillesteder og festivaler.


Nomineret til DANISH MUSIC AWARDS BLUES
Bandet er elsket af publikum, har de senere år udgivet to albums. Studiealbummet ”4” fra 2018, som var nomineret i kategorien Årets Bluesudgivelse ved Danish Music Awards Blues 2019, og livealbummet ”Live in Aarhus 2017”.


Klip fra anmeldelser:


”Fremtiden ser særdeles lys ud for dette legendariske, vitale og garvede band, som man kun kan blive glad i låget og musikalsk beriget af at opleve.”

- Bluesnews, Danmark


“Trouble Cats beviser, at de er et solidt bluesband.”

- Magasinet Roots Zone

Om Trouble Cats

Med studiealbummet ”4” (udgivet maj 2018) fortsætter blues & rootsrockbandet Trouble Cats i samme tempo og med samme power, som har kendetegnet bandet de senere år. I februar 2017 udkom livealbummet ”Live In Aarhus 2017” (LongLife Records).

 

Albummet ”4” har fået en fantastisk modtagelse, og det samme har videoen til sangen ”Try” fra albummet.  I juli i år var sangen ”Rockin’ ’Round The Tombstone” et af de mest spillede på DR P5.

 

”Vores styrke som band er vores kollektive ånd og indbyrdes forståelse. Vi kender hinanden rigtig godt, og både sangene og vores liveoptræden oser af den fælles energi. Vi vil hele tiden videre, afprøve nye ting og holde gang i gryden. Det stopper ikke,” siger Henrik Hansen, mundharpespiller og sanger i Trouble Cats.

 

Trouble Cats opstod i 1987, da bluesboomet væltede frem, og spillestedet Fatter Eskil i Aarhus var hjemmebanen. Trouble Cats blev hurtigt et meget efterspurgt navn og spillede de næste mange år 80-100 koncerter årligt i både ind- og udland og udgav flere album. I dag er Trouble Cats stadig det, de altid har været: Et band med deres helt eget udtryk og en stor kærlighed til bluesrødderne og den enkle rock ’n’ roll.

Koncertstart kl. 15.30


GRATIS ADGANG


Koncerten foregår på "Vejle Lystbådehavn", hvor der vil være både sidde- og ståpladser og handicapvenlig adgangsforhold.

Trouble Cats

Line-up (fra venstre):


Henrik Hansen: Mundharpe, vokal

Henrik Thorsen: Trommer, kor

Morten Brauner: Bas, kor

Martin Blom: Guitar, vokal


troublecats.dk

facebook.com/troublecats.dk