Koncertstart kl. 14.00

Uffe Steen & James Loveless

’Blues in black’n white’ - En guidet musikalsk tur med James Loveless og Uffe Steen

De kommer fra hver sin kant af verden, er vokset op i meget forskellige kulturer og har mange toner til forskel i hudfarven. Men én ting har de til fælles, makkerparret Uffe Steen og James Loveless: De elsker blues!


Tilhørerne tages med på en guidet tur med afsæt i deres musikalske opvækst i hhv. Florida og på Fyn.

Vi besøger den sydstatskirke, hvor James Loveless havde sin solo-debut som fem-årig og kigger ind i det børnerige, religiøse barndomshjem, hvor blues var en absolut forbudt musikgenre.


Vi får også historien om, hvordan Uffe Steen opdagede bluesmusikken via den tids engelske forbilleder, og startede og udviklede sin personlige stil i et lokalt bluesband.


James Loveless: Fortælling og sang.

Uffe Steen: Guitar og fortælling


Uffe Steens hjemmeside: http://guitarist.uffe-steen.dk/

Koncertstart kl. 15.15

Shades Of Blue

Shades of Blue vinder DMA som årets live blues band 2018. Motivationen til hæderen lød bl.a. ”Sublimt sammentømret, teknisk suverænt og med et musikalsk overskud af uanede højder.”

Prisen er ikke det eneste Aarhus-gruppen kan fejre. Netop i 2018 er det nemlig 30 år siden Shades of Blue blev dannet. Gennem årene har bandet givet et utal af koncerter på scener i ind- og udland og spillet for et publikum, der tæller fans i alle aldre. Koncerterne er det levende bevis på, at Shades of Blue placerer sig i en kategori for sig.

”Efter at have spillet sammen alle disse år, føler vi os stadig tændte og privilegerede, når vi går på scenen. Det er fantastisk at kunne dele hinandens selskab og sammen gøre det, vi alle brænder for: Playing the blues!” lyder det samstemmende fra kvartetten.


Morten Brauner: basguitar
Claus Daugaard: trommer
James Loveless: sang
Uffe Steen: Bluesguitar


Shades Of Blue, hjemmeside: https://shadesofblue.dk/

DETTE ARRANGEMENT ER UDSOLGT / SOLD OUT


DANSK BLUES SPECIAL 2020


Lørdag 5. september 2020


DAGENS PROGRAM:


Kl. 14.00 – 15.00:

UFFE STEEN & JAMES LOVELESS (duo)


Kl. 15.15 – 16.30:
SHADES OF BLUE (kvartet)


Kl. 16.45 – 18.00:
KENT THOMSEN & HENRIK HANSEN (duo)


SPISE-PAUSE kl. 18.00 – 19.00 Aftensmad!


Kl. 19.00 – 20.15:
HP LANGE BIG GUMBO (kvintet)


Kl. 20.30 – 21.45:
MUKHERJEE BLUES (kvartet)


Sluttidspunkterne er estimeret og kan variere fra ovenstående!

Koncertstart kl. 14.00

Døren åbnes kl. 13.30


Entré: kr. 330,-

Forsalg: kr. 300,-


Forsalg, medlemmer: kr. 200,-


Entré efter kl. 18.00 v/indgangen:

Billetpris: kr. 150,-

Medlemspris: kr. 100,-


Begrænset antal billetter:

85 stk.


DETTE ARRANGEMENT ER UDSOLGT.

Billetpriser er ekskl. billetgebyr og adm. omkostninger.


Forsalget lukker kl. 12:00 på datoen for koncerten!


K L I K  H E R  for at købe medlemskab af Bluesforeningen CROSSROADS i år 2020


DETTE ARRANGEMENT ER UDSOLGT.

 Koncertstart kl. 16.45

Kent Thomsen & Henrik Hansen


HENRIK HANSEN på mundharpe behøver vist ikke nærmere præsentation - Henrik er bare mesteren og Kents makker gennem adskillige årtier efterhånden.


Ingen vrider en streng som KENT THOMSEN. Ingen. Han har sin helt egen tone, sit eget touch, hvor hver eneste berøring får guitaren til at dirre og vibrere blåt og råt. Det har intet at gøre med, hvilken guitar eller forstærker, han spiller på. Det har at gøre med hans liv og sjæl.

Kent har huseret på de danske spillesteder i mere end 30 år, har spillet i snart sagt alle danske bluessammenhænge der er værd at nævne og derudover med nogle af de helt store blueslegender: Sunnyland Slim og Barrelhouse Chuck i Chicago.


Kent Thomsen: Bluesguitar og sang.

Henrik Hansen: Mundharpe og sang


Kent Thomsen, hjemmeside: http://www.kentthomsen.dk/

Koncertstart kl. 19.00

HP Lange Big Gumbo

Vinder af DMA BLUES 2020 for bedste bluesalbum

HP Lange har været på blues/folk scenen i mere end 30 år. Han har modtaget de priser der er på den danske blues scene og hans udgivelser har været nomineret til et væld af DMA’er – tre har taget prisen, senest ved dette års DMA BLUES med sit seneste album fra 2020 ”I feel fine”. I år har bandet også lanceret sit nye bandnavn - Big Gumbo.


I dagens anledning er kvartetten HP Lange Big Gumbo udvidet til en kvintet: BIG FIVE. Jarno Varsted på mundharpe forstærker besætningen yderligere!


HP Lange: Sang & guitarer.

Jens Chr Dam: Trommer.

Dave Stevens: Bas.

Niels Bonefaas: fiddle, banjo.

Jarno Varsted: mundharper


HP Lange Big Gumbo, hjemmeside: http://www.hplange.dk/

MELLEM KL. 18 og 19 ER DER PAUSE i livemusikken


Fra kl. 18 til 19 er der en times tid til aftensmaden 

Du kan købe din aftensmad i Bygningens restaurant


Bygningens restaurant vil være åben fra arrangementets start, hvor kokken byder på følgende lækkerier:

A) Autentisk Louisiana Gumbo m/tilbehør, kr. 129,-

B) Grillet sandwich m/Barbecue Brisket, US Style, kr. 69,-

Hver af de 2 lækkerier udgør et aftensmåltid!

Du bestiller på v/ankomst i Bygningen og vælger selv tidspunktet du vil spise, dog må der i restauranten max. opholde sig 50 personer ad gangen!

Bestillingssedler bliver udleveret!


Læs mere om Bygningens restaurant her

Koncertstart kl. 20.30

MUKHERJEE BLUES

Blueskoncert med nyfortolkede klassikere såvel som Mukherjees egne numre spillet med et musikalsk overskud og legende friskhed


Mukherjee Blues er et af de nye og hotte bands på den danske bluesscene. Med afsæt i de store bluesmestre krydser Mukherjee Blues soul’et originalkompositioner med Chicago bluesens svingende rytmer.


Forsanger, sangskriver og guitarist Oscar Mukherjee er vokset op i Californien på en blanding af blues, folk og roots musik. Der gik ikke længe efter at han kom til Danmark, før han gjorde sig bemærket på den danske bluesscene. På trods af sine kun 23 år er han allerede
blevet nomineret til en DMA-Blues Award for "Årets Hoochie Coochie Man" og tildelt Femø Jazzfestivals ærespris.


Oscar Mukherjee: Sang & guitar

Jakob Holm: Guitarer

Asmus Jensen: Trommer

Henrik Poulsen: Basguitar


Mukherjee Blues, Facebook Side: https://www.facebook.com/mukherjeeblues/


Opdatering d. 30/8 2020 kl. 17:

AFBUD: Long Line Down ramt af covid-19 og er sat i karantæne

Det er med stor beklagelse at Martin Christensen & Anders Holm, tilsammen duoen Long Line Down, grundet akut sygdom (positiv covid-19 test og deraf følgende karantæneperiode på 14 dage) har været nødsaget til at melde fra til denne koncert.


CROSSROADS ønsker Martin en snarlig og god bedring og håber det kan lade sig gøre at kunne præsentere Long Line Down for publikum i Vejle på et senere tidspunkt.