Fredag den 10/12 er der atter besøg fra udlandet i skikkelse af det værdsatte, rutinerede, kompetente og livs- og spilleglædeudstrålende blues, soul- og rhythm ’n’ blues band, tyske B.B. & The Blues Shacks.
B.B. & The Blues Shacks har været på banen i mere end 30 år, og har knap 20 fuldlængdeindspilninger af høj kvalitet bag sig, inklusive et par solo-udgivelser fra nogle af bandmedlemmerne og under navnet ”Bonita & The Blues Shacks” et par album i samarbejde med den fine sydafrikanske sangerinde Bonita Niessen.
Bandet, der har base i Hildesheim, Tyskland, har turneret over store dele af verden med stor succes. De har begået sig glimrende på masser af skrå brædder fra USA til Australien og tilbage igen. Danmark – og størstedelen af resten af Europa og USA – har de besøgt flere gange. De fem medlemmer af B.B. & the Blues Shacks har det med at give sig 100%, når de er på scenen, hvor de virkelig formår at få musikken ud over scenekanten og et godt greb i ethvert publikum. Man går umuligt skuffet hjem fra en koncert med dette orkester, der bare skal opleves.
B.B. & THE BLUES SHACKS
Andreas ’Ali’ Arlt : bluesguitarer
Michael Maddy Arlt : sang & mundharper
Henning Hauerken : elektrisk & kontra bas
Fabian Fritz : piano & orgel
Andre Werkmeister : trommer
PRIS I FORSALG
Entré: kr. 180,-
Medlemspris: kr. 130,-
PRIS VED INDGANGEN
Entré: kr. 210,-
Medlemspris: kr. 160,-
Vi støtter Bluesnews.dk
Medlem af European Blues Union
er hjemmehørende i Vejle, og musikernes honorar støttes af
STATENS KUNSTFOND - Projektstøtteudvalget for Musik
E-mail: mail@crossroads-vejle.dk
Se også siden KONTAKT for yderligere!
Bluesforeningen CROSSROADS
CVR nr.: 30060695