En sand publikumsfavorit blandt danske blueselskere er den texanske guitarist Alan Haynes, som vender tilbage til CROSSROADS i Vejle lørdag den 2. april klokken 20. Alan Haynes har turneret mange gange i Danmark, både som ene frontmand og i makkerskab med danske Ole Frimer eller landsmanden og instrumentkollegaen Jim Suhler (læs Bluesnews.dk’s anmeldelse her).
Alan Haynes spiller Texas blues og synger også, om end det især er hans guitarfærdigheder, der er berømmelige. Således foregår store dele af hans koncerter oftest instrumentalt, og Alan Haynes er blandt andet kendt for sine opfindsomme guitarsoloer, der gerne bliver fremført vandrende mellem publikum. Og manden giver sig fuldt ud, hvilket ofte kommer til udtryk i form af maratonkoncerter på op til tre timers længde, ”Texas Style”.
“Det vil være at underdrive, på kanten til fornærmelse, at kalde manden virtuos”, og “Alan Haynes spiller guitar så let som han trækker vejret”, er blot et par af de højtsvævende gloser, som koncertanmeldere har måtte ty til, for at beskrive af den Texanske guitar legende, Alan Haynes. Men ikke alene spiller han guitar, lige så ubesværet som han trækker vejret, han spiller også nærmest lige så meget guitar, som han trækker vejret.
For selvom en koncert nemt kan vare en times tid længere end normalen for sine Europæiske kollegaer, kan man sagtens finde ham med guitaren i hænderne, på hotelværelset bagefter. At han derfor nærmest er blevet ét med sin guitar, kommer tydeligt til udtryk når han står på scenen, hvor hans autenticitet, sjælfulde sang, og nærmest overjordiske virtuositet, tryllebinder selv det mest kræsne publikum - og mangt en guitar kollega.
En ’guitaristernes guitarist’, der nævnes i flere interviews som et ’must hear’. Det, af så forskellige notabiliteter som Robert Cray og Jeff Beck, ligesom han adskillige gange har stået på scenen med de allerstørste. Stevie Ray Vaughan, Albert King, Buddy Guy, Albert Collins, Otis Rush, og ikke mindst Johnny Winter, som han tillige har indspillet med, og erklærer som sin største inspirationskilde. Noget der særligt høres på Alan Haynes’ sjælfulde vokal.
I de seneste 12 år har Alan Haynes betjent sig af den samme backinggruppe, når han har spillet i Danmark. Bassisten Henrik Poulsen har således mere end ti års erfaring som sparringspartner for Alan Haynes, samtidig med at han har spillet med for eksempel The Pocket Players, H.P. Lange, Turnip Greens og Live Bleeding Fingers.
På trommer plejer Alan Haynes at benytte sig af Mads D. Andersen, men da denne er på turné med Anders Blichfeldt, har man i stedet indforskrevet Mathias Rindom. Også Rindom har masser af erfaring fra bands som Blues Express, Big O & the Blue Quarters, Frederik Tygesen Trio og Natural Boogie.
PRIS I FORSALG
Entré: kr. 170,-
Medlemspris: kr. 130,-
PRIS VED INDGANGEN
Entré: kr. 200,-
Medlemspris: kr. 160,-
Alan Haynes: Sang & guitar
Henrik Poulsen: Bas & kor
Mathias Rindom: Trommer
Alan Haynes - Official Fanclub
Støttet af Vejle Kommune og Statens Kunsfond
Vi støtter Bluesnews.dk
Medlem af European Blues Union
er hjemmehørende i Vejle, og musikernes honorar støttes af
STATENS KUNSTFOND - Projektstøtteudvalget for Musik
E-mail: mail@crossroads-vejle.dk
Se også siden KONTAKT for yderligere!
Bluesforeningen CROSSROADS
CVR nr.: 30060695