Fra kl. 14.45
Nello & the Helping Hand Blues Band spiller et varieret repertoire af blues i diverse afskygninger, men mange af numrene leveres med et unikt twist.
Nello & The Helping Hand Blues Band
Line-up:
Niels Nello Mogensen, bas & sang
Ronni Boysen, guitar
Rasmus Stenholm, Hammond B3 orgel
Mads D. Andersen, trommer
Orkestret:
Ronni er en af de mest efterspurgte og respekterede europæiske guitarister indenfor genren, og har i mere end 10 år arbejdet for bl.a. Mud Morganfield (søn af Muddy Waters), svenske Kokomo Kings og danske Trainman Blues. Årets Danske Bluesnavn 2013 og modtager af Blueskartellets Ærespris i 2010.
Mads turnerede som 21-årig med Otis Grand & The Big Bluesband 3 ½ år i hele Europa. Spillede der sammen med en række blues-verdensstjerner. Vendte hjem og joinede sin Bror Mike Andersens band i 6 år. Siden med både danske og udenlandske kunstnere, bl. a. Anders Blichfeldt, Ivan Pedersen trio, og udenlandske Alan Haynes, Tony Vega og Kai Strauss.
Rasmus - en af de mest benyttede organister på den hjemlige blues-scene. Rasmus’ eksplosive, virile og virtuose spil tager folk med storm. Fast mand i Kenn Lending Blues Band og Grarup Allstars.
Har arbejdet og turneret med folk som Henning Stærk, Rock Nalle, Sinne Eeg og Jesper Thilo. Tre solo udgivelser.
Nello startede i 1980 i Danmarks første punk-band Lost Kids. Siden 1996 fast mand hos Johnny Madsen. I dag også med Grarup Allstars som han var med til at danne. Årets DMA Live navn 2019.
Nello har booket og turnéret med stort set alle på de danske scene og med amerikanske blues navne som Blues Lights, Ron Hacker og Hook Herrera. Har desuden tre rock solo-albums som sanger og komponist bag sig.
Nello & the Helping Hand Blues Band spiller et varieret repertoire af blues i diverse afskygninger, hvor mange af numrene leveres med et unikt twist. Flere af kompositionernes arrangementer vrides så meget, at de ikke umiddelbart er genkendelige - men det fungerer fremragende, det gør koncertoplevelsen vital, interessant og er frisk og nyt at høre!
De fire velrutinerede musikere brillerer, både sammen og som solister. Der er super stemning og spilleglæde på scenen. Smil, latter, udveksling af diverse bemærkninger og god kommunikation i det hele taget understreger:
”Gå ud og oplev Nello & the Helping Hand Blues Band, hvis du har mulighed for det, for du får dig en ordentlig én på blues-opleveren, som du nok ikke havde regnet med at få.”
Pressen skrev
Østjydsk Avis:
Sjældent har vi oplevet et band så nærværende og med en total veloplagt frontmand i form af Niels Nello Mogensen. Alt i alt en uforglemmelig og dejlig aften i BluesHouse, hvor gæsterne uden tvivl fik hvad de kom efter, nemlig en særdeles flot og velspillet LIVE koncert, leveret af nogle af Danmarks bedste musikere, som tilmed internt har den fedeste og bedste kemi imellem hinanden, noget publikum straks fornemmer og som giver den totalt afslappede og helt specielle stemning under en koncert som denne.
Efter bandets koncert d. 30. september 2021 på Dexter i Odense, kom denne klare anbefaling fra Bluesnews.dk:
"Nello & the Helping Hand Blues Band var en ren åbenbaring! Dér opførte aftenens fire velrutinerede musikere nemlig en fortræffelig blues-forestilling. Alle brillerede, både sammen og som solister. Der var super stemning på scenen. Der var smil, latter, udveksling af diverse bemærkninger og god kommunikation i det hele taget. Her skal det bare understreges én gang til: Gå ud og oplev Nello & the Helping Hand Blues Band, hvis du har mulighed for det, for du får dig en ordentlig én på blues-opleveren, som du nok ikke havde regnet med at få."
Vi støtter Bluesnews.dk
Medlem af European Blues Union
er hjemmehørende i Vejle, og musikernes honorar støttes af
STATENS KUNSTFOND - Projektstøtteudvalget for Musik
E-mail: mail@crossroads-vejle.dk
Se også siden KONTAKT for yderligere!
Bluesforeningen CROSSROADS
CVR nr.: 30060695