Aflyst

AFLYST pr. 24/10-21 pga. akut opdaget Corona-infektion hos Esben.


Alle købere af billet i forsalg har fået direkte besked og får automatisk billetterne refunderet!

Søndag 24. oktober kl. 15

Døren åbnes kl. 14.15

ESBEN JUST solo

Danmarks New Orleans Rock’n’Blues pianist og entertainer nr. 1


Søndag eftermiddag den 24/10 kan man blive virkelig godt underholdt af tangentbetvingeren og vokalisten Esben Just, der optræder solo på slap line med både humor og kompetence. Dén mand kan virkelig få tingene til at flytte sig, både når han som denne aften optræder alene, men sandelig også som i de velkendte New Orleans-påvirkede supertrioer SP-Just-Frost og Skipper, Just & Frost. Især SP-Just-Frost har i mere end to årtier gjort diverse scener usikre – såvel indendørs som udendørs – og har begejstret et hav af publikummer med deres swingende musik. Samme er baseret på en herlig blanding af rhythm & blues, jazz, funk og rock ’n’ roll krydret med de karakteristiske, underliggende second-line beats, der er typiske for megen musik fra The Big Easy, som New Orleans ofte kaldes.


Esben Just har perfektioneret sit musikalske udtryk, som han selvsagt også formidler fornemt, når han optræder solo. Så vær parat, for der er både ægthed, styrke, energi, show og fest, når Esben Just træder op og giver den fuld rulle i sit solopiano show.

Med udgangspunkt i sin kærlighed til alt godt fra New Orleans-musikkens herligheder, bliver der både brug for dansesko, syng-med-stemme og håndklap, når han sætter gang i festen. Der er intensitet og autenticitet i luften når Just sætter sig bag klaver og mikrofon, for at fremmane stemning og liv. En kærlighedserklæring til den håndspillede musik og til det beat der opstår, når øjeblikket gribes og fortolkes med åbne sanser.


Få andre forstår ligesom Just at spotte, indfange og fastholde den øjeblikkelige situation -
og kæde den sammen med klaverets rytmiske, groovy og inciterende vellyd.
Entertainer? Jo, tak. Endda med rigtig store bogstaver.
- Randers Amtsavis


Esben Just er en fabelagtig og ekvilibristisk pianist, og hans vokal følger med i et nærmest symbiotisk forhold.
- Fyns Amtsavis


ESBEN JUST solo

Esben Just : sang, piano, tamburin, megafon o.m.a.

Der bliver brug for dansesko, syng-med-stemme og håndklap, når Esben Just sætter gang i festen

Priser


PRIS I FORSALG

Entré: kr. 195,-

Medlemspris: kr. 135,-


PRIS VED INDGANGEN

Entré: kr. 225,-

Medlemspris: kr. 165,-