Theessink & Møller [A/DK]

16. marts 2019 kl. 20.00

Dørene åbnes kl. 19:15

UDSOLGT / SOLD OUT

Pris forsalg: 275,- kr.

Medlemspris: 200,- kr.

Pris ved indgangen: 295,- kr.

Forsalget lukker kl. 18.00 på datoen for koncerten! – STATUS pr. 2/2 2019: Alle billetter er solgt.

Denne koncert foregår på "Spillestedet" i Bygningens stueetage hvor der vil være sidde-pladser ved caféborde.

THEESSINK & MØLLER

 

BLUES & ROOTS LÆKKERIER FOR FEINSCHMECKERE MED HANS THEESSINK & KNUD MØLLER

 

Det er en ny, spændende koncert, der er lagt i trygge, bluesgarvede hænder hos Hans Theessink og Knud Møller, når de rammer den intime hyggelige og intime scene i kælderen af Bygningen i Vejle.

 

Er man til gedigen, velspillet blues, så er man til “Theessink & Møller.” Hver for sig er de kapaciteter i genren. Sammen er de en feinschmecker-oplevelse, der giver både gåsehud og smil på læben.

 

Fremført med Theessinks dybe, varme baryton går det lige i eftertænksomme blueshjerter. Koncerterne er garneret med højt kvalificerede lækkerier for guitarentusiaster i form af følsomt fremførte improvisationer.

 

Både Hans Theessink og Knud Møller har i deres respektive hjemlande, Østrig og Danmark, høstet diverse priser og anerkendelser. Knud Møller har, blandt andet, opnået prisen som “Årets danske instrumentalist”. Hans Theessink har – hele to gange – vundet den østrigske “Amadeus Music Award” for bedste udgivelse i kategorien Jazz World Blues.

 

Musikere:

 

  • Hans Theessink - sang & guitar
  • Knud Møller - guitar & kor