Koncerten er udsolgt pr. 8/2-22 kl. 17:00
Hans Theessink og Knud Møller leverede i 2019 en meget mindeværdig musikalsk og intens koncertoplevelse. I 2020 og 2021 så vi frem til at fylde ”Spillestedet” i stueetagen af Bygningen med masser af glade publikummer og to yderst veloplagte og spilleglade musikere… men i stedet for livemusik på scenen, spillede Coronaen i stedet op til pandemi.
Vi krydser alt hvad vi kan for at det i 2022 lykkedes at fylde lokalet med fantastisk lækker vellyd ud over det sædvanlige - og dét på en bund af blues & roots lækkerier for feinschmeckere.
Er man til gedigen, velspillet roots & blues, så er man til ”Theessink & Møller.” Hver for sig er de kapaciteter i genren. Sammen er de en feinschmecker-oplevelse, der giver både gåsehud og smil på læben.
Den kompetente blues duo er garant for, at publikum får en intens og medrivende koncert. Repertoiret består af sange fra Hans Theessinks fyldige bagkatalog krydret med numre fra den traditionelle blues/roots genre, som duoen mestrer så flot.
Fremført med Theessinks dybe, varme baryton går det lige i eftertænksomme blueshjerter. Koncerterne er garneret med højt kvalificerede lækkerier for guitarentusiaster i form af følsomt fremførte improvisationer.
Både Hans Theessink og Knud Møller har i deres respektive hjemlande, Østrig og Danmark, høstet diverse priser og anerkendelser. Knud Møller har, blandt andet, opnået prisen som ”Årets danske instrumentalist”. Hans Theessink har – hele to gange – vundet den østrigske ”Amadeus Music Award” for bedste udgivelse i kategorien Jazz World Blues.
Priser de er glade for og stolte af, men selv sætter de allermest pris på bluesmusikken. At spille den og være i den – sammen med publikum. Det er DET, de brænder for, og DET, der brænder igennem, når de er sammen på en scene.
PRIS I FORSALG
Entré: kr. 250,-
Medlemspris: kr. 220,-
PRIS VED INDGANGEN
Entré: kr. 290,-
Medlemspris: kr. 260,-
Billetpriser er ekskl. billetgebyr og adm. omkostninger.
Forsalget lukker 1 time inden koncertstart!
Theessink/Møller
Hans Theessink: Guitarer, vokal & historier
Knud Møller: Guitarer, kor & diskrete tilråb
Theessink & Møller Official på Facebook
Koncerten foregår på "Spillestedet" i Bygningens stueetage, hvor der vil være stolerækker med siddepladser og handicapvenlige adgangsforhold.
Kurt Baagø – koncertoplevelse:
Hans Theessink og Knud Møller, Portalen, fredag d. 8. marts.2018 Nærmest en kirkeagtig, spirituel oplevelse, var det fredag aften i Portalen ved Hundige S- togs-station, midt mellem København og Køge at være, ikke tilskuer, men deltager, i menigheden for den hollandsk/dansk/østrigske multiinstrumentalist, Hans Theessink og Danmarks, ifølge EkstraBladets læsere (og mange af os, der ikke læser Ekstra Bladet), suverænt bedste guitarist fra Hjørring, nu Hedensted, Knud Møller. Men for mig er det, der står tilbage efter i fredags, følelsen af at have været medlevende, medsyngende menighed i kirken med Theessink som ypperstepræst og Møller som ham, der med sit spil, hidsede ypperstepræsten op til at hidse menigheden/publikum op til at give los, slippe os selv fri. Ligesom en gospelgudstjeneste i en sort sydstatskirke i USA. Du skal lede længe efter mage til tæt telepatisk duo-sammenspil, ikke bare i Danmark, Østrig og Holland, men i hele verden.
Støttet af Vejle Kommune og Statens Kunsfond
Vi støtter Bluesnews.dk
Medlem af European Blues Union
er hjemmehørende i Vejle, og musikernes honorar støttes af
STATENS KUNSTFOND - Projektstøtteudvalget for Musik
E-mail: mail@crossroads-vejle.dk
Se også siden KONTAKT for yderligere!
Bluesforeningen CROSSROADS
CVR nr.: 30060695