Blues i Vejle siden 1999
Vi opfordrer til, at vi alle stadig fokuserer på at forebygge smitte ved at følge sundhedsmyndighedernes råd til at forebygge smitte:
- Bliv vaccineret!
- Hvis du får symptomer, så bliv testet og bliv hjemme.
- Brug mundbind eller visir
- Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
- Gør rent, særligt overflader som mange rører ved
- Luft ud og skab gennemtræk
Opdateret d. 18. december 2021
Regeringen vil gennemføre nye restriktioner på baggrund af Epidemikommissionens indstillinger, hvilket bl.a. betyder lukning af spillesteder.
Derfor er det midlertidigt ikke muligt at afholde koncerter i Bygningen, Vejle (eller på et andet relevant spillested) og arrangementet 2. juledag 2021 er aflyst.
Allerede købte billetter refunderes jf. Billetsalg.dk's gældende "Salgs- og leveringsbetingelser".
Opdateret d. 8. december 2021
Regeringen har fået opbakning fra et flertal i Folketingets Epidemiudvalg til bl.a. at begrænse indendørs koncerter mv. med stående publikum.
Her er den eksakte tekst på de nye restriktioner for vores/livekoncerters område:
https://kum.dk/aktuelt/nyheder/koncerter-med-staaende-publikum-begraenses
Bemærk afsnittet med "tilladt at kombinere stående og siddende publikummer":
"Regeringen har fået opbakning fra et flertal i Folketingets Epidemiudvalg til bl.a. at begrænse indendørs koncerter mv. med stående publikum.
Beslutningen fra Epidemiudvalget betyder på Kulturministeriets område, at det fra fredag kl. 16.00 ikke længere er muligt at holde indendørs koncerter, scenekunstforestillinger, forevisninger, storskærmsarrangementer og lignende med over 50 stående tilskuere eller publikummer. Det vil være tilladt at kombinere stående og siddende publikummer, så der eksempelvis er 50 stående publikummer og et antal siddende publikummer.
Forbuddet vil gælde henover jul og nytår frem til 7. januar 2022."
HVAD BETYDER DET FOR KONCERTER hos CROSSROADS i Bygningen, Vejle?
Umiddelbart ikke noget, fordi vores koncerter er med siddende publikum.
Vi har i forvejen reduceret billetantallet, således vi sikrer rimelig god plads til og mellem alle tilstedeværende i lokalet.
Opdateret d. 12. november 2021
Genindførelse af Coronapas
Den 12. november 2021 blev coronapas indført i Danmark for personer fra 15 år og over på en lang række områder for at begrænse smittespredning.
For alles bedste og som følge Epidemiudvalgets beslutning og Bygningens vejledning, har bestyrelsen for Bluesforeningens CROSSROADS besluttet:
Publikum til arrangementer hos Bluesforeningen CROSSROADS i Bygningen, Vejle skal fremvise gyldig coronapas!
Dette er gældende for personer fra 15 år og over.
Hvis du er vaccineret, tidligere smittet (inden for de seneste seks måneder) eller testet negativ, kan du få et coronapas i form af appen "Coronapas", som aktiveres med NemID, via sundhedsmyndighedernes app "MinSundhed" eller et printet dokument.
Læs mere om coronapas - regler, hvem, hvordan - på denne side https://coronasmitte.dk/raad-og-regler/coronapas
App'en "Coronapas" er gratis og kan installeres via Google Play (Android telefoner) og/eller App Store (Apple iPhone).
App'en "MinSundhed" er gratis og kan installeres via Google Play (Android) og/eller App Store (Apple).
Baggrund for genindførelse
Folketingets Epidemiudvalg har valgt at genindføre Coronapasset på flere områder. Heriblandt alle arrangementer, hvor der er udskænkning, uanset deltagerantal. Vi er derfor nødt til at bede om fremvisning af gyldigt Coronapas fra fredag 12. november.
Vi beklager den ekstra lille hurdle, men det er med den noble intention at begrænse smittespredning, og bryde smittekæder.
Noget vi naturligvis bifalder, så vi fortsat kan holde spillestederne åbne for publikum, og holde alle landets musikere og artister med arbejde.
For at undgå kødannelser, bedes man have fundet passet frem på sin mobil, når man ankommer til indgangen.
Du kan læse mere om de nye tiltag på https://coronasmitte.dk/nyt-fra-myndighederne/nyhedsarkiv/2021/november/overblik-her-skal-du-snart-bruge-coronapas
Vi ser frem til at byde publikum, musikere og hjælpere velkommen i trygge og sikre omgivelser i Bygningen, Vejle.
Se koncertdatoer, omtale, links m.m. i koncertkalenderen her!
Venlig hilsen
Bluesforeningen CROSSROADS' bestyrelse
Opdateret d. 19. juni 2021
Bluesforeningen CROSSROADS afholdt med succes 3 koncerter i foråret 2021.
Ved at skubbe de 3 resterende koncerter i april/maj med knap en måned, fik CROSSROADS trods alt afviklet 3 af forårets 8 planlagte koncerter!
Selv om der var langt fra fortids antal af publikummer som deltog ved blueskoncerterne, var der i løbet af de tre koncerter et stigende antal publikummer, som et positivt tegn der tyder på en snarlig tilbagevenden til normalen ( = tiden før-corona'en ).
Vi ser frem til den første koncert efter sommerpausen. Koncerten er med Jumpin' Jacks og foregår på Vejle Lystbådehavn. Se mere i koncertkalenderen her!
Venlig hilsen
Bluesforeningen CROSSROADS' bestyrelse
Opdateret d. 6. maj 2021
Gældende fra torsdag 6. maj 2021
Bygningen er fra torsdag den 6. maj 2021 åben for alle aktiviteter med de begrænsninger vedr. Corona, myndighederne har meddelt om de forskellige områder.
Bygningen har foretaget alle nødvendige forholdsregler for at overholde myndighedernes krav til afholdelse af forskellige arrangementer.
Der kan være forskellige krav til forskellige arrangementstyper, så ved ankomst til Bygningen - venligst orienter jer ved den opsatte skiltning, samt følg personalets anvisninger. I nedenstående er de vigtigste forhold beskrevet.
Mundbind / visir samt Coronapas:
Fra torsdag den 6. maj 2021 skal alle der bevæger sig rundt i Bygningen bære mundbind eller visir, samt være i besiddelse af gyldigt Coronapas. Mundbind/visir må dog tages af, når man sidder på sin plads.
Foreninger og eksterne arrangørers ansvar:
Det er den enkelte forening samt arrangørs ansvar at sikre at alle deltagere ved et arrangement opfylder ovenstående krav til mundbind/visir samt gyldigt Coronapas.
Vedr. tilladt antal af personer ifm. koncerter:
Forsamlingsforbuddet på 25 personer gælder ikke ved koncerter og arrangementer i Spillestedet, Lille Sal og Store Sal, hvor publikum er placeret på stolerækker med ansigtet i samme retning. Det betyder at koncerter, foredrag og andre arrangementer gennemføres som planlagt, under de restriktioner der gælder i forhold til lokalernes størrelser. Det vil sige max. 50 personer siddende i Spillestedet og Lille Sal og max. 100 personer i Store Sal.
Der må max. være 4 personer ved buffeten ad gangen.
Vi har forsøgt at ”ensrette” den gående trafik, så godt som muligt. Der vil hænge informationsskilte m.m.
Specielt vedr. koncerter:
Det er pt kun muligt at afholde koncerter med et siddende publikum.
Retningslinjer for jer, der skal til koncert i Bygningen:
Bygningens Administration er åben for henvendelser i kontorets normale åbningstid, på alle hverdage fra kl. 9.00 – 15.00 på tlf. 7583 8677 samt på mail: info@bygningen-vejle.dk
CROSSROADS' koncerter foregår i:
BYGNINGEN
Ved Anlæget 14 B
7100 Vejle
Vi støtter Bluesnews.dk
Medlem af European Blues Union
Kontaktperson: Diana Stein
E-mail: medlem@crossroads-vejle.dk
Forbehold for ændringer
Subject to change
Änderungen vorbehalten
er hjemmehørende i Vejle, og musikernes honorar støttes af
STATENS KUNSTFOND - Projektstøtteudvalget for Musik
Peter Buhl, e-mail:
peter@crossroads-vejle.dk
Bluesforeningen CROSSROADS
CVR nr.: 30060695