Mike Andersen Band [DK]

16. maj 2020 kl. 20.00 - Døren åbnes kl. 19:15

 

Denne koncert foregår i "Store Sal" på 1. sal i Bygningen, hvor der både vil være siddepladser ved caféborde og ståpladser.

Pris FORSALG: 190 kr. ,- (Medlemmer) // 290 kr. ,- (Ikke-medlemmer)

Pris i DØREN: Evt. ledige billetter sælges i døren til forhøjet pris!


Forsalg er ekskl. billetgebyr og adm. omkostninger!

Forsalget lukker kl. 18:00 på datoen for koncerten! – evt. ledige billetter sælges ved indgangen til lidt forhøjet pris!


Denne koncert foregår på 1. sal i Bygningens "STORE SAL", hvor der både vil være ståplads & siddepladser ved caféborde.


BEMÆRK:

Pga. myndighedernes tiltag vedr. bekæmpelse af corona-virus/COVID-19 pandemien AFLYSER Bluesforeningen CROSSROADS de planlagte blueskoncerter til og med 1. juni 2020!

KONCERTEN ER AFLYST PGA. COVID-19. Vi forsøger at flytte koncerten til en anden dato.


Bemærk:

Billetter til reduceret medlemspris gælder kun for medlemmer af Bluesforeningen CROSSROADS.

MIKE ANDERSEN BAND (Danmark)


"International klasse med en stor lyd og en stærkt personlig og følsom stemme"



Mike Andersen Band er international klasse

med en stor lyd og en stærkt personlig og følsom stemme i front


Mike Andersen har modsat tidens trend med at blive hurtig kendt og lige så hurtigt glemt, spillet et stort og trofast publikum op med sine musikalske evner og sin vedholdenhed. Med 8 (+en EP) udgivelser bag sig, og nu med sit 9. fuldlængde album på trapperne og et hav af koncerter i kalenderen, fortsætter Mike Andersen sine aktiviteter for fuldt blus.


Live-publikummet mærker det syder, sveder og koger i den musikalske gryde, og bandets 1500 koncerter sammen kan tydeligt høres og fornemmes på Mike Andersen Bands koncerter, der sprudler i sikkert samspil og ikke lader noget tilbage at ønske! Med sin musik viser han hvordan blues kan gå hånd i hånd med soul og pop i en sammensmeltning, der lyder som kombinationen af klassikere og moderne hits.


Der er nærkontakt mellem bandet og publikum - men så sandelig også internt i bandet, hvor man som publikum oplever at ’tændt’ orkester der virkelig nyder at spille sammen!


I maj 2018 udsendte Mike Andersen Band den seneste single, ’There She Was’. En slags forløber til den næste udgivelse, som forventes ude i foråret 2020 og sandsynligvis er når at komme med i bagagen når Mike og band midt i maj står på scenen i Bygningen, Vejle.


Website, Mike Andersen Band: http://www.mikeandersen.com/


Lidt historie

Da Mike's mor i hans tidlige teenage år flyttede fra Rødekro til Aarhus og tog Mike med sig, var det en stor lettelse for ham at konstatere at der fandtes andre jævnaldrende med hans levende interesse for blues og soul i det boblende Aarhusianske musikmiljø. Han mødte som 20-årig legenden Otis Grand, der efter at have hørt Mike spille, inviterede ham med til England, hvor han optrådte som special guest med ”The Otis Grand All Star Revue” på The Great British R & B Festival. Det blev for alvor startskuddet for Mike, som efter sin hjemkomst øjeblikkeligt startede sit eget 6-mand store Mike Andersen Band.


De udgav i 2002 debutalbummet ”My Love For The Blues”, der modtog flotte anmeldelse, herunder 5 stjerner i Gaffa. På det tidspunkt var Mike blot 23 år, men hans formidable evner på bluesguitaren og hans soulede og indlevelses-fulde stemme, gav ham stor anerkendelse og et navn i både ind og udland, hvor han begyndte at spille et hav af koncerter. På sin første tour rundt i Danmark med Mike Andersen Band, spillede han for 15-20 mennesker, men hver gang han vendte tilbage blev 15 til 30 og 30 til 60 og nu spiller Mike Andersen for fulde huse, selv i sjællandske provinsbyer som Rødovre og Køge, såvel som på spillesteder i Norge, Holland og Belgien.

Mike Andersen Band er:

 

Mike Andersen: Sang & guitar
Johs. Nørrelykke: Guitar & kor
Kristian Kold: Bas & kor
Kristian Fogh: Keyboard, orgel & kor
Jens Kr. Dam: Trommer & kor

NYHEDSBREV

Tilmelding til nyhedsbrev


Kontakt CROSSROADS

Kontaktperson: Peter Buhl

E-mail: peter@crossroads-vejle.dk


Bluesforeningen CROSSROADS

CVR nr.: 30060695

CROSSROADS

er hjemmehørende i Vejle,

og blueskoncerterne støttes af

VEJLE KOMMUNE og

STATENS KUNSTFOND

  

Forbehold for ændringer

Subject to change

Änderungen verbehalten

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette websted accepterer du vores brug af cookies. // This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.

OK / Godkend!