Nalle And His Crazy Ivans feat Søren Rislund

6. oktober 2018

UDSOLGT

NALLE & HIS CRAZY IVANS FEAT. SØREN RISLUND

 

Det betyder blues- og roots-musik i sin reneste og ædleste form, når koryfæet Nalle lader sin smukke og følsomme soul-stemme lyde ud over det hyggelige og intime “Spillestedet” i Bygningens kælder.

 

Nalle – med den smukkeste og mest følsomme soulstemme på denne side af Mississippi-bæltet! – er omgivet af musikerne Ivan Sand (guitar) og Henning Kaae (guitar), der begge skærer ind til benet og storswinger hele vejen ned til tåspidserne, når Nalle Sings His Blues. Trioen er til denne aften suppleret med ingen ringere end Søren Rislund på mundharpe.

 

Søren Rislund købte sin første (brugte) mundharmonika i starten af 1960’erne, da en livslang kærlighed til bluesmusikken havde fået tag i ham. Siden henslæbte han 40 år med at levere gode og kvalificerede grin til danskerne i komikerduoen Monrad & Rislund. Men blues-harpen var med ham hele vejen, og siden 2017 nyder han til overmål at levere den, hvor den virkelig passer og værdsættes, nemlig hos Nalle & His Crazy Ivans.

 

Live In The Rhythm Of Rock’n Blues

 

Nalle har som få levet the blues…

Hans comeback på den danske rockscene var der næppe nogen der havde troet muligt. Ingen kan som Nalle levere en liveoptræden med så stor følelse og intensitet, at adskillige koncertgængere og arrangører har måttet overgive sig til Nalles varme og sympatiske optræden.

 

Nalle er for alvor trådt ud af aliasset ”Rock Nalle”, der dominerede hitlisterne fra 60’erne og frem. Den store stemme er genfødt med én mission: at dyrke den livslange passion for blues.

 

Med sine to kumpaner ved sin side, Ivan Sand og Henning Kaae er der lagt i kakkelovnen til en af de svedigste og mest bevægende oplevelser, den danske blues & roots scene har at byde på.

FAKTA OM NALLE AND HIS CRAZY IVANS:

 

Nalle er født Roland Lyhr Sørensen, og bragede for alvor igennem i midten-tresserne med sine versioner af blandt andet “Midnight Hour”, “Little Loney One” og ikke mindst “Go’e gamle fru Olsen”.

 

Efter en personlig deroute, vendte han efter knap 20 år væk fra scenen, tilbage endnu stærkere. Blandt andet er det blevet til tre fremragende plader fra Theessink, Nalle & Møller, hvoraf to har opnået hæderen “Årets Danske Blues Album”.

 

I 2008 blev det til endnu et triosamarbejde: “Chapel Hill” – et helt specielt samarbejde mellem de amerikanske bluesstjerner “Omar” Kent Dykes og Magic Slim. Med uforfalsket spilleglæde i en afslappet stemning er tre store sangere samlet omkring en helt nede på jorden fortolkning, af en række dybt originale udgaver af kendte og ukendte bluessange. Et samarbejde, der har høstet mange anmelderroser, og som har vakt opmærksomhed i den internationale bluesverden.

 

Nalle and His Crazy Ivans begyndte oprindeligt som et fritidsprojekt, men de 3 kammerater legede så godt sammen, at Nalles livslange drøm om et personligt bluesorkester blev en realitet.

Musikere:

 

Nalle – vokal

Henning Kaae – guitar & vokal

Ivan Sand – guitar & vokal

Søren Rislund - Harpe & Vokal

NYHEDSBREV

Tilmelding til nyhedsbrev


Kontakt CROSSROADS

Kontaktperson: Peter Buhl

E-mail: peter@crossroads-vejle.dk


Bluesforeningen CROSSROADS

CVR nr.: 30060695

CROSSROADS

er hjemmehørende i Vejle,

og blueskoncerterne støttes af

VEJLE KOMMUNE og

STATENS KUNSTFOND

  

Forbehold for ændringer

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette websted accepterer du vores brug af cookies. // This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.

OK / Godkend!